Det føles NÆSTEN som den ægte vare...
Afhængigheder føles ofte NÆSTEN som selvværd, selvkærlighed, essens, kerne.
Det der dog er hagen ved de fleste afhængigheder er at det er SÅRBART for os at identificere os med dem, for de er udenfor os selv.
Det vil sige at vi kan miste dem og dermed også miste følelsen af lykke/mening.
Når vi ikke har en stærk kerne og elsker os selv, er det letteste i verden, at komme til at give nøglen til vores egen LYKKE væk.
Vi kan give den til MENNESKER, DYR, MAD, SEX, ALKOHOL, SHOPPING, RØG, STOFFER, PENGE osv osv (indsæt selv flere)
Vi tror fejlagtigt at når vi oplever stor glæde i sammenhæng med en af ovenstående, at det har noget med det at gøre. Det er en projektion, fordi vi indeni ikke tror at vi selv kan være årsag til glæden.
Vi tror simpelthen ikke på at det kan komme indefra os selv, så derfor MÅ det selvfølgelig været betinget af den, det eller dem vi oplevede glæden i sammenhæng med.
Der er IKKE noget galt ved at føle glæde ved noget som helst af det ovenstående. Faktisk ville det være tosset ikke at nyde det, når det nu er et valg vi har truffet.
Der hvor det går galt er når vi forveksler tilhørsforholdene. GLÆDEN bor i dig. Den er ikke AFHÆNGIG af andet end DIG.
Men vores sind kommer hurtigt til at betinge følelserne, sådan så vi igen kan komme til at mærke den dejlige følelse...
Der kan ske det, at vi ikke kan mærke glæden UDEN disse ting. I hvert fald måske ikke så kraftigt.
Vores hjerner ELSKER NYDELSE og vil gerne have nydelse konstant. Derfor bruger vi ofte disse ting til at dulme SMERTE hvis vi oplever den. Fordi vi med et hurtigt fix kan få det til at gå over. Det er forskelligt hvor længe rusen holder, men en ting er sikkert og det er at det på et tidspunkt går over.
Når vi på den måde kommer til at tro at vores glæde er betinget af noget udenfor os selv, er det let at komme til at prioritere disse ting højt for at kunne føle glæde/nydelse!
DET DER ER FARLIGT er dog når vi pludselig ikke længere har adgang til de ting.
-Det kan være vi skal opereres så vi ikke må indtage alkohol og cigaretter...
-Det kan være vi får sukkersyge så vi ikke længere kan indtage søde sager...
-Det kan være vi går konkurs så vi ikke længere kan opretholde vores forbrug.
-Måske bliver vi forladt af det menneske der plejer at bære nøglen til glæden.
-Måske bliver vi impotente
Osv osv
DER hvor vi opdager at det er AFHÆNGIGHED og ikke bare en præference som vi selv er herre over, er når vi mærker SMERTEN, HÆVNTØRSTEN, URETFÆRDIGHEDEN og VREDEN over at vores adgang til vores fix blokeres.
Og når vi så oplever en efterfølgende følelse af tristhed, meningsløshed og opgivenhed. Så ved vi at vores LAST har taget vores LYKKE med sig.
Det er utrolig smertefuldt at opdage at man er afhængig men det er befriende og endnu mere berusende at opdage at vi SELV har ANSVARET og NØGLEN TIL LYKKEN





NÅR DU SER DET, KAN DU ÆNDRE DET OG VOKSE DIG FRI
Når du lever som den du er med det du er vil behovet for ydre fix stilne af.
Tro mig, jeg ved at det er SVÆRT, men jeg ved også at det er MULIGT
KEND DIN NATUR
