Når FRYGTEN for at MISTE sluger MODET til at ELSKE
-Hvor ofte i dit liv ELSKER du helt og uden tøjler?
-Hvor ofte tør du mærke KÆRLIGHEDENS brusen og uendelighed?
-Når du mærker KÆRLIGHED hvor længe tør du så blive i følelsen?
Min egen erfaring er at jeg har troet at jeg har levet et liv i JAGTEN på kærligheden!
I virkeligheden har jeg FLYGTET fra den!
HVORFOR????
Fordi FRYGTEN FOR AT MISTE har overvundet mig og mere eller mindre ubevidst overbevist mig om at det er for farligt at ELSKE FULDT UD
Gentagne gange og stadig kræver det at jeg minder mig selv om at
VI ER HER FOR AT ELSKE
For hvis jeg ikke husker på det kommer frygten snigende, fordi det er den jeg har størst erfaring med. Fordi dens måde at overbevise mig på er snedig og jeg “glemmer” at det er frygt der er på spil så snart jeg IKKE mærker kærlighed!
Kærligheden som er ESSENSEN i os allesammen er det vi har til fælles og der hvor vi alle er lige.
Oftest er det nemmest at mærke KÆRLIGHED i RELATIONER! Det er der absolut ikke noget i vejen med! MEN vi bærer alle kærligheden i os og den er ikke afhængig af hvem vi er sammen med men af hvordan vi er sammen med alt, andre og os selv.
Bekymringer har det med at hvirvle op i deres sidekammerater på den måde så når de først starter så sker der ofte en dominoeffekt.
Det kan være bekymringer om
-du nu har husket at slukke kaffemaskinen da du kørte på arbejde
-hvis ikke mon der så er den rigtige forsikring til at dække
-gad vide om vi fik den betalt
-åh hvordan skal vi tjene penge nok
-får vi mon råd til sommerferie
-og hvad med vinterstøvler
-bare jeg ikke blir fyret
-det kan jeg ikke klare så bliver jeg.....!!!!!
Osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv.
Ofte så suser tankerne afsted med lynets fart så vi ikke når at få stoppet op i tide og få handlet rationelt på dem. De løber afsted med vores glæde og vores nærvær og berøver os livets mening. HVORFOR? Fordi det er en måde at holde dig i sikkerhed på.
-Når du konstant bruger din energi på at være bekymret så lammer du dig selv!
-Du afholder dig fra at tænke større, mere kreativt og nyt
Dermed er du i sikkerhed fra at skabe forandringer som er der en del af dig der inderst inde er bange for fordi du ikke kender udfaldet!
Hvilken overbevisning ligger der bag???
Min var: “jeg bliver nødt til at forudse alle farer som kommer. Efter godt kommer der skidt og det kommer altid uventet!!!”
Den dukker stadig op men i dag ved jeg at det er fordi jeg har glemt at mærke indad og huske hvad jeg tror på i dag.
Hvis jeg bliver presset er det stadig disse bekymringstanker der ligger under som en uhensigtsmæssig måde at forsøge at få ro på... HELT ULOGISK... JA! Men fantastisk til at sørge for ikke at flyve så højt.
For mig blev overbevisningen skabt da mine forældre blev skilt da jeg var 4 år gammel. Da ændrede hele mit liv sig uden jeg anede det eller havde indflydelse på det. Det satte sig så dybt i mig at min verden kunne forandre sig så drastisk uden jeg vidste af det så jeg begyndte tidligt at forsøge at forudse alt for ikke at blive forskrækket når der opstod forandringer!
I dag ved jeg at det er FORSVAR så derfor går jeg på jagt når jeg opdager det... jeg spoler tiden tilbage og ser efter tanker, ord, hændelser der har rystet mig ud af balancen..
Der bor stadig en lille bange 4årig inde i mig og når hun dukker op så tager jeg mig af hende med kærlighed, jeg er voksen nu og jeg kan klare forandringer så vi behøver ikke at være bange
Jeg arbejder med Delpersonligheder, fordi det for mig at se er den eneste vej til at elske og acceptere sig selv helt. Vejen til at leve et liv med liv i og mod til at elske og være går gennem vores håndtering af frygt. Når vi skjuler os bag vores Delpersonligheder er vi hverken fuldt ud tilstede i os selv eller i vores relationer. Frygten får os til at pynte på vores fejl, glatte vores holdninger lidt ud så kanterne ikke er så skarpe at andre slår sig på dem, og vi dermed er “skyld” i andres smerte eller bliver skydeskive for angreb. Vi hugger en hæl og klipper en tå for ikke at stikke ud fra mængden. Vi underspiller eller overspiller de roller vi har i relationer for at undgå skuffelse, udstødelse og dermed smerte.
Men prisen er høj, for det er hårdt arbejde hele tiden at skulle tilpasse sig. Det kræver energi og fokus hele tiden at aflæse situationer og andre menneskers ønsker om hvordan vi skal være. Det kræver så meget af os at vi glemmer vores egne behov. Endda også de livsnødvendige af slagsen. Egenomsorg skubbes i baggrunden fordi vi har travlt med at please andre for at beskytte os selv.
Derfor arbejder jeg med mennesker og deres Delpersonligheder. For at hjælpe til i processen hvor man frigører sig fra sine delpersonligheders tvangsprægede adfærd, og omfavner den frygt og smerte de er skabt af. Kun gennem kombinationen af omfavnelse, forståelse og accept, kan du opnå den bevidsthed der giver modet til at turde være dig selv. Med det hele.
Erfaringen viser mig at det er en livslang proces, og jeg lover ingen mirakler. Men gennem dette arbejde vil dine processer blive kortere, og du vil hurtigere finde tilbage når du mister retningen. Du vil blive i stand til at kunne rumme dine “fejl” og skygger og du vil dermed blive bedre til at blive i din kerne fordi du ikke er bange for at stå ved hvem du er.
Arbejdet kræver at du tør lære din frygt at kende, for det er nøglen til kærligheden
-er en følelse som kan være resultatet af at du har overhørt dine egne grænser!
Den dækker som oftest over en sårbarhed og sorg.
Det gør ondt i længden ikke at lytte til sine egne behov, men måske komme til at leve gennem andre og deres.
-måske har du længe givet mere end du havde at give af.
-måske har du ladet andre trampe ind over dine grænser uden at sige fra.
-måske har du sagt JA så længe at når du endelig siger NEJ så bliver det råbende, voldsomt.
Bag vreden gemmer sig ofte en YNGRE UDGAVE AF DIG
-En som først siger fra for sent fordi den måske ikke tror på sine egne grænser.
-En som måske tror den er mindre værd end andre og derfor skal tilpasse sig urimelige forhold.
-En som måske ikke har andre værktøjer, end at blive voldsomt vred når noget føles uretfærdigt eller grænseoverskridende.
-En som trænger til at DU tager dig tid, lytter og handler på de behov der råbes på indefra...
-En som har brug for at du får sat dine grænser inden du bliver såret.
VREDE er en sund følelse som gerne må være i os, men som ikke må herske. Det er godt at kunne mærke vrede for at vide når NOK ER NOK! Men det er ikke altid konstruktivt hvis vi ikke får handlet på vreden i tide. Så er det den kan udvikle sig til at blive udadreagerende og vi kan komme til at såre andre unødigt.
TRYK AVLER MODTRYK, så hvis du længe nok holder dig selv tilbage eller undertrykker dine behov, så kan der ske en eksplosion af et vredesudbrud. Ustyrlige, giftige og sårende ord og handlinger kan komme til udtryk og vi kan få en følelse af ikke at kunne kontrollere os selv og heller ikke at kunne kende os selv.
-FØL DINE FØLELSER
-VÆR NYSGERRIG
-RESPEKTER DIG SELV
-LYT INDAD
Dine følelser er dit indre kompas og de lyver aldrig! Du skal bare lære at lytte til dem og være nysgerrig på hvor de kommer fra og hvilket behov de forsøger at gøre dig opmærksom på
Jeg kender alt for godt til at “glemme” mig selv i en sådan grad at den sure vrede mand i mig må hjælpe mig med at sige fra. Men min erfaring er at når jeg tør at sige fra i tide bliver det på en meget mere kærlig og effektiv måde hvor jeg også kan se mig selv i spejlet bagefter..
Til gengæld er jeg meget taknemmelig for at have lært vreden at kende for den er en fantastisk guide til at mærke min grænser.
“For at kunne arbejde med at hele dit indre barn er det vigtigt at du starter med at ANERKENDE dine følelsers og traumers værdi, rigtighed og aftryk. DU var et barn og det VAR frygteligt det der skete og det er SANDT at du havde det som du havde.
Hvis du i denne proces negligerer, latterliggør eller på anden måde undervurderer din oplevelse, vil du ikke kunne arbejde med at hele og integrere dit indre barn.
Se det som det ER. Det ER dig som lille barn du vil hjælpe og hvis det skal have et andet udfald end tidligere, er det vigtigt at du giver denne del af dig alt det som den har brug for. Hvis du underkender barnets/dine følelser, vil du genopleve svigtet og afvisningen af dine følelser og du vil tilføje endnu et bevis, eksempel til bunken med overbevisninger der hedder: ”Jeg er ikke værd at elske, jeg er ikke go nok”
Vi har tendens til at sammenligne vores oplevelser med andres og i den proces ender det ofte med en opvejning der hedder: ”der er andre der har det meget værre. Jeg burde ikke pive over det her, når andre lider meget mere!”
Og BUM! så har du mistet tilliden fra dit indre barn som nu med genoplevet og fornyet skam vil føle sig afvist, alene med sine problemer, misforstået og forkert.
Så derfor... det der ER er sandt. DINE FØLELSER TÆLLER. Det er DIG der nu som voksen skal give dit indre barn alt det som det har brug for, og forsikre det om at du har styr på det og at du nu med din bevidsthed har værktøjer, viden og muligheder der kan klare lignende situationer. Det er dig der skal LYTTE og give den TRYGHED og KÆRLIGHED som det lille barn/du havde og stadig har brug for.
Behovene fra dengang traumet opstod er stadig uopfyldte så det er derfor det er væsentligt at gå tilbage og afdække behovene og opfylde dem.
er en slatten vending der burde hedde: Du smadrer dine drømme mens du fængsler glæden og kærligheden, i et lille liv uden mod.
I går medvirkede jeg i en podcast hvor emnet hed: Hvad er frygt, og hvad sker der når vi ikke tager os af den?
Vi bruger ofte den vending der hedder at frygten får os til at spænde ben for os selv, men det er alt for vagt! Frygten smadrer din glæde ved at drømme og føre drømmene ud i livet. Frygten får dig til at leve et lille liv, hvor du ikke satser noget eller tør blive synlig med den du er.
Frygten saboterer dine evner til at rykke dig og gå efter dine drømme!!! Og så ved jeg godt at tidens trend er at sige at det er noget pis at alle kan blive det de drømmer om. Men der er jeg ikke enig! For de fleste drømmer i virkeligheden ikke om ting der er umulige i essensen, men historien om at det kan opnåes ved at lukke øjnene og manisfestere røven ud af bukserne, køber jeg ikke!
Men ved at lære din frygt at kende, så den ikke ender med at æde dine drømme, det VED jeg virker.
Til gengæld er det få mennesker der får opfyldt deres drømme hvis de ikke lærer at håndtere deres frygt.
Frygten lever af glemte drømmes forrådnelse.
Frygten lever af koldsved, ikkeliv og lidelse. Frygten lever af alle de valg du ikke tør tage, som ligger i gemmerne, ligesom det guldstel der kun skal spises af ved en uendelig særlig lejlighed der aldrig opstår. Frygten dunster sin angstsved ud over dit mod, og forsikrer dig om din eller andres dødelighed hvis du ikke lytter til den. Dit møde med endeligheden er nært, såfremt du ikke pakker dig sammen nu.
Den kan endda være så kraftfuld at den forhindrer dig i at flytte ind i din drøm og nyde den, selvom du i det ydre har opnået den. Du kan have skabt dit drømmejob, drømmehus, drømmeforhold, drømmebarn eller hvad det nu måtte være din drøm består af, uden at være i stand til at fylde drømmen ud. Det er frygten som forsøger at forsikre dig om at du ikke har fortjent det, at du ikke kan administrere det og ender som en kold arrogant skid. Og hvis du endelig vover at forsøge at fylde drømmens rammer ud, da vil den hviske om alle de risici der er for at miste den igen.
-Der er ikke andet at gøre end at vedkende dig at der er frygt til stede.
-Lytte til dens smerte, men handle på din tillid til kærligheden.
-Vær bevidst om din trosbekendelse, som er en guide til hvad du tror livet går ud på når du mærker det fra din kerne.
-Og så er der det meget effektive værktøj nemlig at turde følge frygten til dørs. Bliv ved med at spørge hvad det værste ved den tænkte situation er, indtil du rammer enden af skrækscenarier. Mærk da hvem du er når det værste er hændt dig. Mærk da at du alligevel kan bestå. Ikke som du havde tænkt, planlagt og forventet, men som en der overlevede det som skete. For det gør livet. Det sker og vi kan sjældent planlægge ret meget af de begivenheder og udfald det byder os. Men vi kan forholde os til det utilregnelige ved det, og vi kan vælge med hvilke briller vi anskuer det. Vi kan vælge at tage ansvar og lære vores frygt at kende.
(Uddrag fra bogen jeg skriver på i øjeblikket “Frygtens forklædninger”.)
Som jeg ser det er der kun 2 ting som vi alle helst skal NÅ!
-Den ENE er at DØ ( og det syner til, at det når vi alle uanset om vi gør noget særligt for at nå det eller ej)
-Den ANDEN er at LEVE!! Og det er til gengæld noget vi skal tage stilling til! Beslutte os for at ville. Ellers OVERLEVER vi bare. Det er selvfølgelig også fint i sig selv men det er ikke her LIVET rigtig findes.
- hvad prioriterer du dit liv ud fra?
- hvad betyder virkelig noget for dig?
- hvad drømmer du om?
Lad os sige vi kun har en omgang til at LEVE i hvad vil du så virkelig gerne nå?
Vi bliver alt for ofte overmandet af “hverdagen” som vi af en eller anden årsag altid mener skal overståes inden vi kan nå drømmene. Det ser for mig ud til at hvis vi ikke virkelig mærker efter, prioriterer og vælger hvad vi fylde vores liv med så går tiden... og den går fra os...
det er der ikke noget galt med så længe vi er glade og tilfredse med den måde vi forvalter den på...
MEN vi kan ALTID stoppe op og vælge en anden vej hvis vi kan mærke at vi ikke længere trives med den måde vi lever på.
Jeg har i de sidste år personligt lavet en del udskiftninger i mit liv:
-solgt den nybyggede “bobedrevilla” i parcelhuskvarteret og skiftet den ud med en hestestald, en campingvogn og det primitive liv på landet.
-lukket min salon for at fokusere på min drøm om at leve af at undervise, holde foredrag og lave terapi.
- holdt op med at farve hår og bruge “make-up-maske” for at lære at se mig som jeg er.
(MED grå hår)
Jeg har mødt mange der virkelig ikke har kunnet forstå hvad jeg havde gang i!!!
Og det kan jeg godt forstå. Det kunne ligne at det var noget jeg af nød var tvunget til på grund af pengemangel, eller fallit eller andet.
-nu efter et par år er der endelig nogle der har dristet sig til at spørge:
“Hvad skete der egentlig?”
Det er alle sammen nogle ret bevidste valg, som har stået på min drømmeplan i flere år! Og som endelig er sket! Udformningen og timingen har jeg ikke helt selv kunne styre men resultatet er blevet som jeg har ønsket mig!
Det kan se TÅBELIGT ud udefra, men indefra føler jeg mig så heldig og taknemmelig og til tider endda lykkelig!
Det jeg vil sige er:
DET ER KUN DIG, der ved hvad der er SANDT for DIG!!!
DET ER KUN DIG, der kan mærke og gå efter DINE DRØMME!!!
Det er DEN ENESTE, der kan få mig til at glemme at drikke, spise og gå på toilettet en hel dag.
Denne del af mig mener at:
-der altid er nogen der er vigtigere end MIG
-det er lige meget med mine basale fysiske behov i modsætning til at opfylde andres behov.
-det er livsfarligt at sige NEJ
-det er egoistisk ikke at leve op til andre formodentlige forventninger.
Åhh ja.... PLEASEREN og jeg har danset i årevis.
Hendes skygge, modsætning og ærkerival, er “NEEEEEEEJ-SIGEREN!!!”
Den del af mig der FLÅR hovedet af min mand og RÅBER NEEEEEJ!
den del af mig som kompensere for det voldsomme overforbrug af venlighed!
Den del der hellere siger NEJ en gang for meget og for hårdt i frygt for at blive såret...
Jeg kan skrive under på at man faktisk godt kan løbe tør for venlighed, høflighed og næstekærlighed... det lyder grimt men det er sandt! Når de basale behov ikke er opfyldt så er der en grænse for hvor længe PLEASEREN kan køre før NEEEEEJ!!!-SIGEREN tager over!!!!
-De er begge forsvarsmekanismer.
-De er begge Delpersonligheder.
-De er begge der for at hjælpe mig.
-Den ene er min bevidste identitet
-Den anden er min ubevidste skygge, som jeg ikke er så stolt af...
-De er lige virkelige
-De er begge resultatet af et ufærdigt indre arbejde.
Jamen er PLEASEREN da kun en dårlig del af mig?
Nej bestemt ikke, den er en fantastisk ven at have i de situationer hvor du er bevidst om at du vil bruge dens egenskaber. I mange erhverv er det en gave at kunne hoppe over i PLEASEREN, for at kunne sætte sine egne behov til side for en stund, og kunne være der 100% for et andet menneske.
Der hvor problemet opstår er, når PLEASEREN bliver en tvangspræget adfærd, som du dermed ikke har kontrol over. Når dit mindreværd medvirker at du ikke får taget dig af dine egne behov, fordi PLEASEREN er overbevist om at der er nogle andre der skal have dækket deres behov først.
Fx:
-Når du lader dig “snakke på” i dine pauser på dit arbejde, i stedet for at få spist og gået på toilettet.
-Når du bliver hængende på arbejdet, fordi der lige er nogle der har noget vigtigt at fortælle inden du går hjem.
-Når du ikke går hjem fra en fest/familiearrangement selvom du er fuldstændig flad, fordi det er synd for værten.
-Når du gang på gang ikke tager din plads i samtaler, fordi der altid er en anden som nok har mere brug for taletiden og omsorgen.
-Når du ikke får sagt fra fordi vedkommende, som overskrider dine grænser, har det skidt.
-Når du overforbruger dig selv i dine nære relationer med din elskede, børn og familie.
Du må gerne bruge PLEASEREN bevidst og elske dens evner til omsorg. Men du må huske også at lade dens evne vende indad mod dig selv. Du må, hvor ækelt det end lyder, turde tåle PLEASERENs klagesang mår du vælger at dvæle lidt i EGOISTEN i dig som er den bedste til at huske dig selv
-der tror at vasketøj, støv og andre uendelige pligter rent faktisk har en ende og derfor fylder det alt at få det overstået
-den som har et tæt venskab med PLEASEREN, hvor de sammen kan undertrykke dine basale behov, for at komme i mål med de ydre opgaver
-den som sammen med KRITIKEREN aldrig er tilfredse med noget, og hele tiden kan få øje på yderst vigtige foretagender, som mangler at blive taget sig af.
-den som mistrives i ferier hvor formålet er at slappe af, og som i de situationer fylder tiden ud med endeløse pakkelister, ting vi skal nå at se lister osv og som altid har et ben på vej videre uanset hvad seværdigheden eller oplevelsen har at byde på i nuet
-som er sikker på at alt er bedre og dejligere når der er rent i alle hjørner.
-som finder det nytteløst at holde en pause i sine gøremål.
-som hader spontane aftaler fordi de risikerer at tage tid fra listerne som skal udføres.
